Krydderurter

Krydderurter er nærmest uundværlige i en have og i vindueskarmen. Ikke nok med at krydderurterne ser fantastiske ud, så dufter de oven i købet også helt vidunderligt når vinden suser igennem grene, blade og blomster.

Mange krydderurter er dog ikke fra danske himmelstrøg, hvilket også kan gøre det svært at dyrke mange af dem herhjemme i Danmark, selvom mange faktisk kan overvintre indenfor.

Vi er ikke alle sammen lige gode til at få brugt nogle af havens og vindueskarmens mange smagsnuancer i nye som kendte krydderurter, men det er værd at give det en chance. Start forsigtigt ud, og lad de skønne dufte inspirere dig.

Agurkurten menes at have mange gode egenskaber, heriblandt at hvis man laver te af den kan det afhjælpe på blandt andet depression, og udtræk af agurkurten kan også hjælpe på irriteret hud. Men overdrevet brug er ikke godt, og kan faktisk være fosterfordrivende for gravide.

Agurkurten er egentlig en etårig plante, men er selvsående, og hvis man ikke passer på, så har man den i hele haven i løbet af ganske få somre. I dag bruges planten primært i salater, og blomsterne kan fungere godt som pynt i eksempelvis kolde drikke.

Selvom agurkurten har flere anvendelsesområder, så er det ikke en krydderurt man ser ret mange steder i handelen, selvom den faktisk er ret dekorativ og har en dejlig mild smag af agurk.

Anisisop – også kaldet Indianermynte – er en flerårig krydderurt. Planterne visner ned hver eneste vinter, og kommer igen i det sene forår. Særligt hvis den ikke står for fugtigt.

Anisisop er nem at formere både ved stiklinger og som frø. Den er faktisk så nem at frøformere, at nogle haveejere kan opleve den som en ukrudt.

Anisisop dufter og smager af lakrids, og bladene er oplagte at bruge både som pynt og indhold i diverse søde retter.

Planten bliver gerne 60-90 cm høj, og får flotte lilla eller hvide blomster som også er til glæde for sommerfugle og bier.

Basilikum er en varmekrævende plante, som oprinder fra sydens lande. Det er blevet en meget populær krydderurt – også i Danmark – og der fås efterhånden mange forskellige slags; både i størrelser og farver.

Basilikum kan fungere som en flerårig plante under varmere himmelstrøg, men her i Danmark er der vidst kun få der har held med at få den til at overvintre. Krydderurten kræver nemlig både en del varme og sol, og må heller ikke få for meget vind. Man kan derfor sagtens have basilikummen stående udenfor om sommeren på en lidt beskyttet plads, men dens levetid forlænges gerne lidt i både foråret og efteråret hvis den tages ind til en solplet indenfor.

Basilikum bruges ofte i italiensk mad, som pastaretter og pesto, og kan selvfølgelig sagtens bruges i både salater og mange andre retter.

Kært barn har mange navne, og denne krydderurt kendes både under navnet blomsterkarse og tallerkensmækker. Derudover fås den selvfølgelig også i lidt forskellige variationer, hvor farve og størrelse, samt højde kan være forskellig.

Krydderurten kaldes ofte blomsterkarse, da den smager af karse. Andre siger den smager mere af sennep, men selvom man ikke er helt enig om smagen, så er de fleste enige om at den smager ret kraftigt igennem. Man skal dog ikke lade sig skræmme, men i stedet blot bruge den lidt forsigtigt. Det er især bladene som er stærke, så hvis man skærer dem i strimler, og pynter salaten med de hele blomster, kan der være dejligt krydrende.

Blomsterkarse klasker sammen med frostens komme, men det kommer gladeligt igen hvor dens frø har selvsået sig. Man kan selvfølgelig også samle frøene ind og dyrke dem igen næste år. Det er en ret taknemmelig plante som både kan forspires og sås på friland – uanset er det ofte med ret stort held.

Citronmelissen er en virkelig taknemmelig plante! Den formerer sig både via frø og roddeling, og er ikke kræsen med hvor den dukker op henne. Det er derfor ikke atypisk at man pludselig ser den i krukker, mellem fliser, og alle mulige og umulige steder rundt omkring i haven. Den smager og dufter helt igennem fantastisk, men netop fordi den spreder sig så aggressivt, er den af mange et uønsket element i haven.

Citronmelissen smager – selvfølgelig – af citron, og er skøn i både te og friske salater. Den har også en rigtig fin grøn farve, men ligner lidt en brændenælde. Og ligesom brændenælden forsvinder den om vinteren for så at dukke op over det hele i løbet af de varme dage i maj.

Citronverbena er en eksotisk plante som dufter fantastisk af, ja, citron. Bladene kan bruges både i det salte og det søde køkken, og gør sig altså godt både sammen med kød og på diverse desserter. Bladene kan også bruges friske i dine kølige sommerdrikke, eller som tørret i din vinterte.

Citronverbenaen har det bedst i en krukke som kan tages ind til frostfri overvintring i et lyst men koldt rum, som selvfølgelig er frostfrit. Om sommeren foretrækker den en solrig og varm plads, og kan også sagtens dyrkes i vindueskarmen – Jo varmere jo bedre.

Colamalurten er en virkelig speciel plante, som folk nok enten hader eller elsker lugten af. Den har et utroligt fint grågrønt løv, og ser skøn ud imellem de andre planter. Den kan sagtens tåle at blive beskåret, og det kan også være nødvendigt, da den kan blive ret stor. Mange beskærer den kraftigt når grenene begynder at visne hen til vinteren eller i det tidligere forår, hvorefter den vil komme fint igen som den flerårige krydderurt den er.

Som andre malurter, er den virkelig god i snaps, hvor den dog ikke må trække ret længe, men prøv også at bruge den som smagsgiver i vand, eventuelt med lidt citron.

Estragon er en krydderurt med stigende popularitet; især blandt lakridselskere. Der findes flere salgs, hvor de mest kendte nok er fransk estragon, russisk estragon og mexicansk estragon. Den franske er den med den kraftigste smag af lakrids, hvor de to andre er mildere.

Krydderurterne er glade for varmen, og kan dyrkes både i krukker og på friland. Både den franske og den russiske estragon kan faktisk overleve vintrene, men de skal gerne dækkes til for at være sikker. Den mexicanske estragon, som også kendes under navnet lakridstagetes, er til gengæld en etårig plante.

Den mexicanske kan frøformeres, hvor den franske estragon kan formeres via stiklinger eller delinger af de lidt ældre planter. Den russiske estragon er den mest villigt voksende af de tre slags estragon, og kan både formeres via frø, stiklinger eller deling.

Man taler typisk om to forskellige slags fennikel: Den et-årige knoldfennikel, og de flerårige bronzefennikel. Begge slags smager af lakrids, og er skønne i både thailandske retter, supper, salater og diverse fiskeretter.

Knoldfenniklen er ret svær at dyrke i Danmark, da det oprindeligt er en tropisk plante, hvorfor den ikke tåler frost og derfor helst skal vokse i vores sommer. Det giver dog nogle ret lange dage, som hurtigt får planten til at gå i blomst. Derfor er den optimale tid faktisk foråret, sensommeren eller det tidligste efterår, men det kan være et problem hvis temperaturen ikke er høj nok.

Bronzefenniklen er primært brun, og kan blive omkring en meter høj. Den visner når frosten rammer, men den skal nok komme igen til næste sommer fra roden eller via de smidte frø.

Gurkemeje er en lille rod, som i Danmark nok bedst er kendt som det stødte krydderi man bruger til at gøre ris gule. Den friske rod kan dog også bruges som en mildere udgave af ingefær.

Planten er faktisk ret nem at dyrke – særligt indendøre eller i et drivhus om sommeren. Og jo større din krukke er, jo større bliver dine gurkemejerødder.

Når du skal bruge gurkemeje, tager du hele planten op, fjerner det rod du skal bruge, og planter derefter resten igen.

Havemælde er en flot næsten to meter høj spiselig plante. Bladene smager lidt ligesom spinat, og kan også nydes på samme måde i salater, æggekage og meget andet.

Havemælden er enårig, men er fantastisk god til at selvså sig, og man kan også gemme frøene, hvis man ønsker at dyrke planten nogle bestemte steder.

Ingefær er et populært krydderi i især thailandske retter. Ingefæren er ret stærk som frisk, men stadig med en ret unik smag som tørret, hvor den i øvrigt også er ret populær i julebagværk.

Ingefæren er oprindeligt en tropisk plante, hvor det jo er roden som vi bruger som krydderi enten revet eller fintskåret. På grund af dens oprindelige tropiske ophav, har den ikke altid de bedste betingelser i Danmark. Eksempelvis kan den godt lide varme, men ikke direkte sol, så den kan fint vokse på friland eller i drivhuset i de varme måneder, især hvis den kan stå i skyggen af eksempelvis agurker og tomater. Ingefæren kan også vokse indendøre i en potte.

Hvis man dyrker sin egen ingefær, og der er afsat plads nok, kan de fleste husholdninger faktisk være selvforsynende. Den satte ingefær bliver gerne ret træagtig, og bør ikke spises, men resten af den voksede rod er dejlig brugbar.

Planten ligner lidt et helt tyndt palmeblad som vokser oprejst. Hvis bladene bliver hvide, får planten højst sandsynligt for meget sol, og væksten stopper.

Lavendel er en lav stedsegrøn busk som får flotte høje lilla blomster, som dufter helt fantastisk! Til gengæld dufter den også lidt kraftigt, hvorfor den hurtigt kan komme til at smage parfumeret hvis man overdoserer med blomsterne som krydderi. Men hvis man bruger den forsigtigt smager lavendel helt fantastisk i sukker, desserter og andre søde blandinger.

Lavendelen kan godt lide en solrig plads, og er meget nem at stiklingeformere. Det er faktisk anbefalet at man formerer sine lavendeler hvis de begynder at se lidt gamle, grenede og krogede ud. Derudover bør man i midten af april også klippe lavendelen ned så den bevarer sin kompakthed. Et gammelt ordsprog siger ned til 15 cm d. 15. april.

Kamæleonblad – også kaldet Vap Ca – er en utrolig gro-villig plante, som gør sig godt til bunddække på de der steder hvor det ikke gør noget, at den dækker rigtig godt og bredt. Bemærk dog at den visner væk om vinteren, men kommer troligt igen og igen hvert eneste år.

Kamæleonblad er faktisk også fantastisk til at potte op og stille i enten køkken eller badeværelse, hvor den også fint vil blomstre med de yndigste hvide blomster.

Kamæleonblad kan bruges som koriandererstatning, og den dufter da også ret kraftigt ved berøring. Det er vidst en duft man enten hader eller elsker, men flot ser den i hvert fald ud.

Karryplanten er virkelig blevet populær i disse år, hvilket bestemt også er fortjent. Den har en fantastisk lys grå farve, som den oven i købet bevarer hele vinteren. Den kan sagtens stå ude hele året, og bliver oftest mest tætpakket i krukker. Hvis der venter en meget kold vinter, kan man med fordel dække den til for at sikre dens overlevelse. Den kan også tages ind for vinteren.

Krydderiet karry er – som mange ved – et blandingsprodukt, så den har egentlig ikke noget at gøre med karryplanten. Men karryplanten dufter meget kraftigt af karry, så navnet er bestemt velfortjent. Man bruger typisk karryplanten ved at lægge kviste i gryden imens den koger, og tager dem så op inden servering.

Karryplanten er også forholdsvis nem at formere ved stiklinger. Den er i øvrigt også meget villig til at vokse.

Karse er nok den krydderurt alle har prøvet at dyrke og oven i købet har haft held med. Karsen er en utrolig taknemmelig plante som spirer hurtigt efter at et par frø er drysset over en smule fugtig køkkenrulle eller vat. Karsefrø kan i øvrigt ofte købes til meget billige penge for ret store mængder i de fleste købmandsbutikker.

Karsen er klar til at blive spist ca. en uge efter såning, og man kan høste lækre krydderurter i næsten en hel uge efterfølgende. Derfor kan man med stor fordel hele tiden have to beholdere med karse – én der spirer og én der høstes fra.

Koriander er en meget anvendelige krydderurt til både salater, supper, gryderetter, dressinger, samt fisk og fugl. Den er nem at få til at vokse ude på en varm plet i haven, hvor den faktisk kan blive helt op til 70 cm. Det er primært de grønne blade som bruges i madlavningen, men man kan også høste de runde frø når de bliver modne og lysebrune.

Der er dog mange som har lidt dårlige oplevelser med korianderen, da den kan smage ret kraftigt igennem. Men skal dog ikke lade sig skræmme, men i stedet bare dosere lidt langsomt.

Korianderen kan enten forspires indenfor eller sås direkte i haven til maj, eller når der ikke længere er frost. Hvis man havde dem i haven sidste år, kan man have glæde af den i det allertidligste forår fra de frø den selv har smidt. Krydderurten er god hele sommeren, og får i løbet af august gerne en del små fine hvide blomster, hvorefter de runde frø begynder at formes. Det er nemt at høste frøene til madlavning eller såning til næste år, men man kan også lade frøene være, og den ellers etårige plante vil så sig selv til næste sæson.

Løvstikken er nok ikke den mest kendte krydderurt, men den er lige så stille ved at få en renæssance. Det er egentlig også ret velfortjent, for med meget lidt kan man krydre ret meget, hvilket både omfatter gryderetter og supper, og så får den altså også kedelige almindelige kartofler til at smage af meget mere.

Løvstikken bliver omkring 70 cm, og er nem at dele ret tidligt i dens levetid. Den er heller ikke særlig kræsen med hvor den gerne vil stå, selvom den godt kan lide at få lidt sol. Derudover er løvstikken også vinterhårdfør, så selvom den forsvinder med frostens komme, så skal den nok komme igen til næste sæson.

Merian nævnes tit i forbindelse med oregano, men merianen har en mildere smag, og bliver netop derfor også brugt i flere retter end oreganoen, som jo har den klassiske ”pizza”-smag.

Merian vokser vildt flere steder i Danmark, men de dyrkede sorter i haverne smager ofte af mere. Merian kan godt lide en solrig placering, og man kan bruge både blomster og blade i madlavningen.

Her er der tale om virkelig mange forskellige sorter! Grøn mynte, krusemynte, pebermynte, æblemynte og mange mange flere. Mynter er også nogle af de mest taknemmelige krydderurter, da den meget effektivt spreder sig via rødderne. Derfor holder mange dem også i krukker for at undgå at hele haven dækkes af mynter.

Det anbefales at sætte mynterne i lidt afstand fra hinanden, så smagene ikke smitter af på hinanden.

Foruden at mynterne er nemme at holde, er de også utrolig brugbare i te, mad og smagsgiver til vand. Og så dufter de helt fantastisk når sommervinden tager fat i bladene.

Der findes efterhånden rigtig mange oregano-sorter, og heldigvis kan mange af dem faktisk vokse med stor succes her under de danske himmelstrøg, selvom den oprindeligt er vant til de varmere temperaturer. De foretrækker dog en solrig plads i haven.

Mange oreganosorter bliver over 50 cm høje, imens andre holder sig tætte og lave. De høje er gerne selvsående via de flotte lilla blomster som kan sprede sig til stort set hele haven. De lave sorter formeres via stiklinger eller deling, men bemærk gerne inden hvorvidt sorten er ét- eller flerårig. Fælles for de fleste er dog den klassiske smag vi kender fra italienske retter som pizza og pastaretter.

Oregano og merian nævnes nogle gange i flæng, men mange mener altså at det er forskellige sorter; især fordi de faktisk smager forskelligt.

Peberrod kan ses langs mange danske landeveje og i skove. Det er en meget voksevillig plante, som kan klare sig ved langt de fleste forhold med sol eller skygge og i mange slags jord. Den bedste vækst får man dog i sol og lette jorde.

Peberroden høstes oftest fra august til september, men kan faktisk høstes hele vinteren også – hvis man altså kan finde den og grave den op ad den frosne jord.

Peberrod kan blive svær at holde styr på, da man ikke altid får hele roden med, og den derfor kan komme igen år efter år.

Når man siger persille er der mange der straks tænker ”dansk”, men som så mange andre krydderurter stammer den faktisk fra middelhavsområdet. Det er dog én af de krydderurter vi virkelig har taget til os: Ingen sommer uden friskhakket persille på de nye kartofler!

Persillen er ofte nem at få til at gro fra frø, og hvis din persille går i blomst, er den oven i købet selvsående. Du kan altså have glæde af din persille i flere år, og gerne på steder du slet ikke vidste at du gerne ville have persille.

Persille vokser gladeligt i solen, men hvis de vokser delvist i skyggen bliver det gerne en blødere krydderurt. Persillen går på et tidspunkt i blomst, men hvis man klipper blomsterstiklingerne af inden, kan man forlænge brugssæsonen lidt. Men husk altid at lade nogle af blomsterne komme frem, så man kan høste sine egne frø, samt få spredt lidt persille i haven til næste år.

Purløg er et rigtig forårshit! Løgene fra sidste år pipler frem ved den første varme i april, og er dermed klar til at blive klippet til drys på frokoster som æggekage og lune supper.

Purløg er en lille løgvækst, som nemt kommer igen år efter år, og langsomt også kan sprede sig ud på et større areal. Faktisk vokser den så godt, at den med et par års mellemrum bør deles op. Den kan selvfølgelig også dyrkes i krukker, så det er nemt at få fat i det grønne drys fra havebordet. Purløget er endda så herligt indrettet, at jo mere du bruger, jo mere får du.

Her er egentlig tale om en ret dekorativ plante, som også får små lilla blomster. Den er af mange brugt som kant i køkkenhaven, hvor den kan være med til at holde lidt insekter væk på grund af sin duft, men bemærk at andre tiltrækkes.

Rosmarin er en flot halvbusk, som i det tidlige forår bærer de flotteste lilla blomster. Rosmarin er stedsegrøn, men kan ikke tåle at have våde rødder under frosten, så sørg for at placere den et sted med masser af dræn.

Rosmarin gør sig godt i mange skønne retter, men særligt sammen med lammekød.

Salvie findes i et hav af sorter, men som udgangspunkt er salvien flerårig og vinterhårdfør. Den bliver hurtig til en halvbusk, som bevares hele vinteren igennem.

Salvien er nok ikke den mest populære krydderurt i maden, da den hurtigt kan smage ret parfumeret. Men hvis man doserer forsigtigt, har salvien altså nogle virkelig gode smage, hvor den blandet andet sammen med eddike fungerer godt. Og så er den oven i købet også sund for vores helbred.

Stevia er en meget populær lille plante som har fundet vej ind i manges vindueskarme. Stevia er en opretvoksende plante, som får fine grønne bløde, og på et tidspunkt også fine hvide blomster. Bladene smager meget sødt, faktisk omkring 15 gange sødere end almindeligt sukker.

Hvis man tørrer bladene er de fantastiske at bruge i stedet for sukker i te og andre søde sager. Steviaen er flerårig, men kan ikke tåle frost, så den skal overvintre indenfor. Hvis man så til gengæld passer lidt på planten med en lun plads og jævn vanding, så kan du have glæde af den i mange år.

Storkenæb er en meget populær skyggeplante rundt omkring i haverne, men der findes faktisk også en SPISELIG STORKENÆB.

STORRODET STORKENÆB er faktisk en krydderurt hvor både de rødlilla blomster og grønne blade kan bruges i både lagkagebunde og andre desserter, samt i salater og dressinger.

Planten nyder både sol og halvskygge, og dufter helt fantastisk.

Sødskærm eller spansk kørvel er en anisduftende og -smagende krydderurt, som kan stå både i sol og skygge. Både blade, stængler, blomster og frø kan spises, og særligt frøene smager meget af anis.

Sødskærm er fuldt ud hårdfør, men visner hen i løbet af vinteren. Hvis den ikke er visnet helt hen inden foråret, klippes det sidste gerne ned inden de skud kommer.

Tagetes kaldes også fløjlsblomster på grund af deres fine blomster, og er en meget vellidt sommerblomst i haver og krukker. Flere tagetesplanter er også spiselige, og har en god stærk smag.

Planten er nem at dyrke, og blomstrer stort set hele vejen igennem sommeren. Tagetes er typisk gul eller orange, og muligvis med en kombination af rød, som altså gør den utrolig dekorativ.

Denne fantastisk velduftende oftest stedsegrønne plante er efter vores mening grænsende til uundværlig i haven. Timianplanten har en fin sart grøn farve, og får de sødeste små lille blomster, og så dufter den himmelsk; og smager lige så skønt.

Timian kan bruges til mange forskellige retter ved at pille de små blade af stilkene.

Vintersar er i familie med timianen, og både ligner og dufter meget som timianen. Den er også både vinterhårdfør og stedsegrøn. Den vokser en del kraftigere end timianen, og er fantastisk nem at dele og formere.

Vintersaren får rigtig mange lilla blomster i små kupler, som blomstrer smukt hele foråret til stor glæde for både os og havens mange summende insekter.

Vi har altid været ret vilde med Rød Skovsyre, som er en herlig lille plante med en utrolig flot rødlilla farve, som får flotte gule blomster. Den har en evne til at dukke op på steder vi slet ikke vidste at vi gerne ville have den. Både blade og blomster er spiselige, og er perfekte til at spice en salat op, eller give et fint drys på madderne i weekenden.

Men Rød Skovsyre er dog ikke plantens rigtige navn… De fleste af os kommer dog stadig til at kalde den for Rød Skovsyre, da den virkelig også ligner sin grønne slægtning Skovsyre (Oxalis acetosella), som vi kender så godt fra skovbunden. Men den hedder faktisk Vulkansurkløver (Oxalis vulcanicola).