Mange af os kender begrebet sædskifte fra landbruget, men sædskifte er faktisk også vigtig i vores ene køkkenhaver. Hvis vi ikke skifter imellem afgrøderne, risikerer vi nemlig at der sker en ophobning af sygdomme og skadedyr, samt jordtræthed. Alt sammen noget der fører til at vores afgrøder ikke vil vokse som ventet, og måske bliver de endda også syge.
For at undgå jordtrætheden og den store risiko for sygdomme, bør vi derfor altid sørge for et godt og kontinuerligt sædskifte. Der er desværre mange som ikke benytter sig af sædskifte, hvilket sagtens kan skyldes at det lyder enormt avanceret. Heldigvis er det faktisk ret simpelt når man først har gennemskuet de grundlæggende principper.
I sin grundform bør en plantefamilie ikke vende tilbage til en plads i køkkenhaven, før efter mindst 4 års pause; allerhelst 6 år. Det kan gøres ved at have mindst fire højbede eller rækker i køkkenhaven, hvor en plantefamilie rykker én plads for hvert år.
Det mest avancerede i sædskiftekonceptet, er at gennemskue hvilken plantefamilie ens afgrøder tilhører. Vidste du eksempelvis at radisser hører til i korsblomstfamilien, hvor blandt andet hvidkål og blomkål også hører til? Så hvis man har haft radisser i et bed i år 1, bør der ikke være hverken radisser, kål eller ruccola i bedet de kommende tre år.
Man kan i sædskiftet dog sagtens stadig have blandingskultur – altså have flere forskellige plantefamilier i samme bed. Den nok mest kendte kombination, er gulerødder (skærmplantefamilie) og løgplanter (løgfamilien) sammen. De skal så bare helst følges ad ned igennem sædskiftet.
Det kan virke lidt uoverskueligt, men der kan faktisk gå helt konkurrence i den for at få løst denne her lille gåde.
Vi vil anbefale at man lægger sine frøpakker ud på bordet i alle de plantefamilier man har, så man kan få overblik over om man egentlig har fire forskellige plantefamilier man kan rokere med i sit sædskifte. Husk at du også sagtens kan inddrage etårige krydderurter og -blomster for at skabe din mangfoldighed.
Læg så så mange antal blanke papirer som du har bede til, og begynd at lægge dine frøposer/plantefamilier ud med fire-til-seks års sædskifte; altså med tre til fem blanke papirer imellem hver plantefamilie. Og vi lover jer at glæden og effekten ved at løse denne rebus er al tiden værd!
Det vigtigste er nu at få skrevet din sædskifteplan ned, så du kan huske den de næste mange år frem i tiden. Læg den gerne sammen med dine frø, så du hurtigt kan referere tilbage til den næste gang foråret kalder. Når først sædskifteplanen ligger klar, så behøver du aldrig bøvle med det mere. Hvis du over tid vælger at bytte nogle af dine frø ud eller måske tilføje nogen, så udvider du bare din plan, men det grundlæggende arbejde behøver du aldrig mere bøvle med igen.
