Grønsager

Agurkeplanter er glade for varmen, men de tåler ikke direkte sollys, så sørg for at de plantes beskyttet. De fleste agurker kan høstes forholdsvis tidligt, hvilket også giver mulighed for at der kan komme flere agurker. Agurker har gerne brug for meget vand, og er også glade for lidt gødning igennem det meste af sæsonen.

Ved siden af hindbærrene og blåbærrene i køledisken hos diverse købmænd, kan man nogle gange også finde ananaskirsebær. De kommer fra en ca. 50 cm høj busk, som i Danmark oftest dyrkes i drivhus. Bærrene er gule, og er indkapslet i en papirsagtig skal, som i udseende får dem til at minde meget om planten japanske lygter. Ligesom lygten kommer ananaskirsebær typisk i sensommeren, og gerne med rigtig mange bær pr. plante.

Ananaskirsebærrene har lidt en blandet smag mellem et kirsebær og ananas, siges det, og er ret syrlig i smagen. Bærrene har et højt C-vitaminindhold, og så kan de endda bruges i rigtig mange sammenhænge. De kan selvfølgelig spises som de er, og så kan de blandes i både frugtsalater og almindelige salater. De er også gode som skiver på en ostemad eller i diverse osteanretninger. Og så kan de tilføje lidt friskhed til forskellige drinks som cocktailbær.

Ananaskirsebær er egentlig en flerårig plante, men den tåler ikke frost. Man kan derfor lade den overvintre frostfrit, men da den efter sigende skulle være en anelse besværlig at få til at overvintre, kan man også tage frø fra et af bærrene, og så så den igen i den nye sæson med rimelig lethed.

Bladbederne kan være et festfyrværkeri i din køkkenhave med dens mange flotte og forskellige farver. I køkkenet fungerer de fantastisk som grønsagsfylde i tærter. Stænglerne kan også sauteres eller blancheres, hvor bladene sagtens kan nøjes med at blive dampet, og hele herligheden smager lidt hen af spinat.

Chilien er en langsom plante til både at spire og gro, og der kan faktisk gå 4-7 måneder fra spiring til de modne frugter kan høstes. Derfor kan man godt fristes, men man skal passe på hverken at overvande eller overgøde; chilien har faktisk godt af at tørre lidt ud i ny og næ.

Chilier vil meget gerne have meget sol og varme, og kan både dyrkes indenfor og i et drivhus. Den kan faktisk også godt dyrkes på friland, men den har ikke godt af hverken vind eller for meget plads, da det gerne giver uharmoniske planter.

Læs hele vores chiliguide her. 

Fasanbusk en fin lille staude, som i foråret skyder frem med skønne grønne blade hvis den er visnet tilbage under vinteren. Den bærer skønne blomster fra juli til september, som hænger i nærmest klaser og har violette og hvide farver.

Fasanbusk kaldes også Nougatbusk og Karamelbusk, hvilket er navne som den efter sigende har fået da dens frø, som kommer omkring oktober, smager af brændt karamel.

Græskar er en meget velvilligt voksende etårig plante. Der findes efterhånden virkelig mange forskellige slags, og udvalget er stort både indenfor spise- og pyntegræskar.

Det er ret nemt at dyrke græskar, og der er gode chancer for et stort udbytte både ved forspiring og ved direkte såning.

Planten breder sig let, og den vil også gerne kravle op ad forskellige emner, så lad fantasien løbe.

Jordbær er en virkelig taknemmelig plante! Den kræver hverken ret meget plads, gødning, vand eller sol. Den er derfor fantastisk at have på der steder hvor meget andet ikke rigtig vil gro.

Mange bruger den f.eks. under hække eller på de andre lidt øde og mørke steder i haven. De gør sig også godt i ampler og krukker af enhver art, hvor jordbærrene kan hænge ud over kanterne med deres skønne farve.

Jordbær breder sig via deres udløbere, og vil du gerne blive ved med at have et overflod af jordbær, er det en god ide at tynde ud i de ældste planter hvert år.

Nyopgravede danske kartofler er noget af det bedste ved sommeren, er det ikke? Og de bliver da ikke mere nyopgravede end dem fra din egen have.

Kartofler er dejligt nemme at dyrke. Faktisk så nemme at man nogle gange får kartoffelplanter alene ved at kompostere sine kartoffelskræller. For at være mere sikker på bytterige planter, bør man udvælge sine kartofler – gerne sorter man godt kan lide i forvejen – og lægge dem til forspiring. Når spirerne begynder at komme, kan man lægge kartoflerne i jorden og glæde sig til skønne nye kartofler inden længe.

Søde kartofler giver et godt udbytte, men kan være lidt sværere at dyrke. Nok mest fordi det kan tage meget lang tid.

Ligesom med dyrkning med almindelige kartofler, kræver det at man allerede har en sød kartoffel. Man kan lægge dem direkte i jorden og satse på et godt udbytte, men det sikreste er at få kartoflen til at spirre inden.

Der findes mange forslag på det store internet til hvordan det kan lade sig gøre, som vi har testet. At lægge kartoflen til at forspirre hverken i lys eller mørke virkede ikke hos os, da kartoflen blot tørrede ind. Derimod spirrede kartoflen efter at omkring halvdelen havde ligget i vand i flere uger. Husk dog at skifte vandet ud. Efter spiringen lagde vi kartoflerne i jorden som med helt almindelige kartofler.

Fodblad er en skøn lille plante som kommer frem i foråret med en hvid blomst på toppen. Planten kan se lidt pudsig ud i starten, men efterhånden bliver den mere og mere busket. I løbet af sommeren får den mango-lignende røde frugter under de store blade.

Frugten er spiselig, men har en unik smag og er fuld af kerner. Kernerne i frugten kan bruges til frøformering af planten, når frugten er ved at være overmoden.

Planten fungerer fint i skyggefyldte områder af haven, og gerne med skovbundsjord.

Palmekål er en slags grønkål som gør sig fantastisk både i salater, stuvninger og stegt. Ude i bedet og i buketter ser den også festlig ud med sin palmevækst og let krøllede blade. Og så kan den endda overvintre hele vinteren, hvor man sagtens kan gå ud og plukke af den løbende!

Radisserne er noget af det allerførste som kan sås og høstes ude i haverne om foråret. Og hvor er det dog skønt at kunne servere nye friske radisser fra egen have til frokosterne i foråret.

Radisser fås efterhånden i en del forskellige farver og former, men de klassiske må siges at være de aflange røde radisser med den hvide spids.

Det er selvfølgelig helt oplagt at spise radisserne rå, men hvis den stærke smag er lige voldsom nok, fungerer de faktisk også rigtig godt som stegte eller bagte. Tilberedningen tager nemlig toppen af den stærke smag, og de er skønne som grønsagsfylde i den yndlingsforårsretter.

Squash er en virkelig begyndergrønsag, da den er ret nem at dyrke, og man får gerne et meget stort udbytte. Mange har desværre fået et lidt uheldigt billede af squash, fordi mange høstes ret sent, og derfor er meget store. Squash er faktisk mest smagfulde når de ikke er ret store og blomsterne måske endda stadig sidder på.

Squash er rigtig gode når de bages i en ovn med fyld, samt når de bruges som grønsagsfyld i forskellige gryderetter.

Tomater er rimelig nemme at dyrke, og man kan oven i købet gøre det med sine yndlingstomater fra sidste år, hvis man gemmer frøene tørt og koldt. Tomaterne kan forspires indenfor fra februar, og plantes ud når de langsomt er blevet vænnet til. Husk at de ingen frost må få. De skal også være ret stærke inden de plantes ud for at de ikke knækker.

Tomatplanten bliver både høj og ranglet, så den skal bindes op når den plantes ud i haven, i en krukke eller i drivhuset. Tomaten er glad for både varme og sol, men tåler altså ikke meget vind og regn.

Ved tomater fjerner man også de små sideskud de pipler op ved grenene, da de ellers tager for meget kraft fra planten. Husk også at bestøve blomsterne, så du får så mange tomater som muligt.